Indkøbskurv

0 produkter
I alt: 0
Product search
Fritekst søgning Kategori
Varenummersøgning

Salgs- og leveringsbetingelser

FITTINGS SPECIALISTEN AS sælger fittings til erhvervskunder. Vi har INTET salg til private og muligheden for at købe varer på denne hjemmeside er således kun gældende for momsregistrerede firmaer. Desuden skal man være registreret ved os, så vi har alle relevante oplysninger, der skal bruges for at kunne sende varer/fakturaer. At blive registreret er dog nemt: klik øverst til højre på [ny bruger].

For vores kunder er følgende salgs- og leveringsbetingelser gældende:
 

1. Tegninger og beskrivelser
Rettighederne til alle tegninger og tekniske dokumenter vedrørende produkter eller fremstilling heraf, som før eller efter aftalens indgåelse overlades af FITTINGS SPECIALISTEN AS til kunden, tilhører FITTINGS SPECIALISTEN AS. Modtagne tegninger og tekniske dokumenter eller anden teknisk information kan ikke uden samtykke fra FITTINGS SPECIALISTEN AS anvendes til andre formål end montering, igangsætning, drift og vedligeholdelse af produkter. Uden samtykke fra FITTINGS SPECIALISTEN AS må det nævnte materiale ikke anvendes, kopieres, reproduceres eller på anden måde bringes til trediemands kundskab.


2. Rådgivning
FITTINGS SPECIALISTEN AS rådgiver vore kunder ud fra vor bedste viden og erfaring samt oplysninger fra kunden. FITTINGS SPECIALISTEN AS kan på ingen vis stilles ansvarlig, såfremt det på et senere tidspunkt gør sig gældende, at en anden løsning ville være at foretrække.


3. Tilbud og ordrebekræftelse
Tilbud er bindende i 30 dage, når intet andet er angivet. Der tages forbehold for mellemsalg. Såfremt kunden ønsker særlige specifikationer, som ikke fremgår af FITTINGS SPECIALISTEN AS’ standard specifikationer, må dette udtrykkeligt angives skriftligt. I modsat fald er FITTINGS SPECIALISTEN AS ikke bundet af disse.


4. Priser
De anførte priser i tilbud/ordrebekræftelser er excl. moms, fragt, emballage, samt told og andre afgifter. Der tages forbehold for prisreguleringer i form af valutariske ændringer, løn – og materialestigninger, indtil betaling har fundet sted, medmindre andet er aftalt. Betalingsbetingelser er som anført i fakturaen. Pkt. 17 i NL 92 fraviges hermed. Hvis intet er anført i fakturaen er betalingsbetingelserne 30 dage. Såfremt betaling ikke sker til forfaldstid beregnes rente med 2% pr. påbegyndt måned. De leverede varer er FITTINGS SPECIALISTEN AS’ ejendom, indtil betaling er erlagt fuldt ud.


5. Levering, leveringstid og forsinkelse
Levering sker AB lager, medmindre andet er aftalt, og forsendelsen sker for kundens regning og risiko. Leveringstidspunkter er omtrentlige, medmindre andet er udtrykkeligt angivet. Levering sker +/- 10%, medmindre andet er udtrykkeligt angivet af Fittings Specialisten A/S. Der ydes ingen erstatning ved forsinket levering fra FITTINGS SPECIALISTEN AS. Pkt. 13 og 14 i NL 92 fraviges hermed.

Vil du selv hente varer?
Hvis du ikke vil vente på levering, kan du selv hente dine varer på vores lager. Hvis du ved, hvad du vil købe, kan du med fordel bestille varerne på forhånd. Du kan selvfølgelig bestille her i netbutikken, pr. telefon eller pr. fax.

Klik på menupunktet "Kontakt" for at se aktuelle åbningstider m.m.


6. Forme og andet hjælpeværktøj, herunder forsikring
Kundernes forme og hjælpeværktøj udformes for kundens regning og opbevares af FITTINGS SPECIALISTEN AS så forsvarligt, som det er muligt for FITTINGS SPECIALISTEN AS i 5 år fra leveringsdato. Vedligeholdelse af forme sker for kundens regning i henhold til aftale. Kunderne forsikrer selv deres forme og andet hjælpeværktøj. FITTINGS SPECIALISTEN AS anvender ikke kundernes forme og hjæpeværktøj til andet end fabrikation af kundernes produkter.


7. Returnering af varer
Alle standard lagervarer kan returneres. 20% af varens pris tilbageholdes af Fittings Specialisten A/S til dækning af kontrol og lagerføring af de returnerede varer.

Varer som MULIGVIS kan returneres efter aftale:
- Special- og skaffevarer
-anbrudsvarer
- Varer der er leveret for mere end 90 dage siden

Varer der ikke kan returneres:
- Beskadigede varer
- Slanger og rør i afklippede længder.

Vigtigt! Alle fragtudgifter i forbindelse med returnering af varer er FITTINGS SPECIALISTEN AS uvedkommende. Skulle der være yderligere spørgsmål kan de stilles til vores salgsafdeling.

Returnering af varer accepteres kun efter forudgående skriftlig aftale. Returnering skal ske senest 14 dage efter levering.
 

8. Mangler og force majeure
FITTINGS SPECIALISTEN AS forbeholder sig ret til – i en periode af 12 på hinanden følgende måneder efter levering til kunden har fundet sted – at foretage afhjælpning eller omlevering af varer. Afhjælpning eller omlevering forudsætter, at kunden straks efter levering har reklameret skriftligt. Kundens omkostninger i forbindelse med afhjælpning såsom drift, avancetab og andre indirekte tab kan ikke gøres gældende over FITTINGS SPECIALISTEN AS. Der henvises tillige til pkt. 21-35 i NL 92. I force majeure situationen henvises til bestemmelserne i pkt. 37 NL 92.
 

9. Produktansvar
FITTINGS SPECIALISTEN AS kan kun gøres ansvarlig for skade, som er indtruffet på varer eller arbejdsydelser leveret af os, såfremt det kan dokumenteres, at skaden skyldes en fejl begået af FITTINGS SPECIALISTEN AS, derunder vore medarbejdere. FITTINGS SPECIALISTEN AS er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab hos køber eller tredjemand. I det omfang vi måtte blive pålagt ansvar overfor tredjemand, er kunden pligtig til at holde FITTINGS SPECIALISTEN AS skadesløs. Der henvises til pkt. 36 i NL 92.
 

10. NL 92 og tvister
I øvrigt gælder almindelige betingelser i henhold til NL 92 indenfor Danmark, Finland, Norge og Sverige. I det tilfælde, at ovenstående ikke er fyldestgørende, dog ikke hvis NL 92 udtrykkelig er fraveget.
For retsforholdet mellem kunden og FITTINGS SPECIALISTEN AS gælder danske retsregler. Værneting i tvister mellem kunden og FITTINGS SPECIALISTEN AS er Sø- og Handelsretten i København.